Æstetik

Image-13

Klæder og udrustning

Brudpris låner fra skandinavien i 1800-tallet når det kommer til hvordan menneskene går klædt. Tænk lange kjoler med forklæder og livstykker. For mænd er det lange bukser, vest og kraveløs skjorte. Mørke diskrete farver. Man skal ikke hævde sig. Både kvinder og mænd fletter håret for at vise at de ikke tillader uorden. En del vælger at klippe håret af for at have helt styr på det.

Drenge, særligt når de er vendt tilbage fra året Udenfor, kan godt finde på at føre sig frem på en måde som Mofolket finder flamboyant, for eksempel med fjer, farverige sjaler eller store broderier. Pigerne er mere beskedne i deres påklædning, man kan pynte sig med blomster eller diskrete broderier.

Mofolket er klar over at verden udenfor har andre måder at klæde sig på og anden teknologi, men er ikke selv særlig interesserede i det.

Trykkogeren (Om scenariets spillestil)

Der findes meget dramatik i mange af scenariets fortællinger. Vores intention er at dramaet helst skal komme frem i form af undertoner. Vi forestiller os at spillet foregår i en trykkoger. På ydersiden er alt stille, men inden under låget er der hedt og tryk på. Frem for dramatiske udbrud vil vi gerne se sigende blikke hen over middagsbordet, lavmældt men intensivt spil bag hjemmets fire vægge, gråd i puden og stjålne kærlighedsmøder bag brændeskuret. Når eller hvis følelserne løber over, kommer det til at blive mødt med shock og forfærdelse fra alle der ser det.

Blandt Mofolket er det forkert opførsel som straffes, ikke det som personen føler eller oplever. Så længe det lykkes for dig at at undertrykke dine følelser eller skjule dine fejl er der ingen der lægger mærke til det. Husk på at det er når man taber ansigt at æren må genoprettes. En hel by kan kende til utroskabet, men så længe ingen snakker åbent om det, kan det fortsætte så længe parterne er diskrete. Men når en hemmelighed kommer frem kan den ikke længere ignoreres, men må tages hånd om, det kræver æren. At tabe ansigt er utænkeligt for en mand og der at hans ansvar at se til at det ikke sker, gennem kontrol med hele familiens opførsel. Alle i husholdningen forventes at hjælpe manden med at opretholde æren.

Image-4

JA ingame

  • 1800-tals bondsk
  • Æresvold
  • Strenge regler
  • At man må bruge “kvinde” som skældsord
  • Underkastelse
  • At tage retten til at bestemme over andre
  • Lyttende, følsomt spil
  • Små detaljer
  • Underspillet
  • Heteronorm (for voksne mænd og kvinder, ikke pige og drenge)

NEJ ingame

  • Livedemokrati
  • Oprør mod kulturen
  • Boffer
  • Farce
  • Uvilje mod lyttende spil
  • Manglende forståelse for kulturspillet
  • Fuldskab

JA offgame

  • Normkritik
  • Lydhørhed og respekt
  • Omtanke for medspillerne
  • Queer og ikke-queer spillere
  • Samfundsdiskussioner
  • Sjov og fest

NEJ offgame

  • At bruge kvinde som skældsord
  • Sexisme eller nedgørende jokes

Der her er et scenarie for dig som:

  • Værdsætter kultur og relationsspil
  • Vil kaste dig ud i fortællingen med liv og sjæl
  • Vil udforske mennesker i en æreskultur
  • Er interesseret i at spille i en tæt gruppe
  • Elsker relationsdramatik

Det her er ikke et rollespil for dig som:

  • Vil have eventyr og monstre
  • Vil slås og være helt
  • Synes at ligestillingen er gået for langt
  • Ikke bryder dig om at arrangørerne caster og vælger spillerne til scenariet