Roller og kønsroller

“Jeg så Vidar gå frem imod Alva med kæppen hævet. Hun sank sammen under hans blik, men forsøgte ikke at undslippe. Hun vidste ligesom han at Æren krævede at hendes følelsesudbrud blev straffet foran alles øjne. Selv om alle indbyggerne i byen kunne have forståelse for omstændighedern, at Alva havde mistet sin eneste datter, så var det farlige følelser hun netop havde udvist foran alle. Med sammenbidt ansigt begyndte Vidar at slå sin hustru over ryggen. Han havde også mistet et barn idag, og dette var den eneste måde han kendte til at genoprette æren. De andre brød sig måske ikke om det, ingen mand ved sine fulde fem brød sig om at skulle straffe sin hustru, men det måtte gøres på denne måde hvis det skulle gøres. Uroen var stor i byen, min opfattelse var at ingen egentlig ville tale om Astrid, som havde taget sig af dage. Om hun var gået i kæret eller var løbet bort vidste ingen. Da drengene gjorde sig klar var hun forsvundet. Efter afstraffelsen gik Vidar med rank ryg over og satte stokken tilbage på plads. Runa sprang skyndsomt frem for at hjælpe Alva op. Hun måtte næsten bære hende bort fra fælleden. Jeg spekulerer på hvad de talte om efter de kom inden for hjemmets fire vægge. De andre mænd samledes i tavshed om deres bymester og gav ham et krus vand, et hurtigt klap på skuldren og viste deres respekt. For nu havde han forsvaret Løftet og taget sit Ansvar som Æren krævedet det.”

Uddrag fra “Mofolket – en analyse og antropologisk studie” af Ethan Rickman

Image-10

Kulturen

Brudpris udspiller sig i en patriarkalsk kultur, hvor mændene er dem der bestemmer over alle aspekter af kvindernes liv. Fra de fødes til de dør må kvinderne ifølge Mofolkets sæder og skikke befinde sig under en mands Ansvar og beskyttelse. Visse undtagelser kan gøres for børn og unge piger i teenageårene, som endnu ikke er blevet kvinder, selv om de omsorgsfuldt opfostres til at blive personer der opfører sig efter reglerne for hvordan man er som kvinde.

En mand er ikke en mand med mindre han har afgivet Løftet om Ansvaret, og efterfølgende altid handler for at opfylde det. Både mænd og kvinder forventes at holde Æren i sinde når de agerer. Som kvinde er man ansvarlig for at opføre sig korrekt og ærbart, og ikke gøre sig bemærket for ikke at sværte sin families og sin formynders ære til. Han har gennem sit Løfte taget Ansvaret for at hun ikke sætter sit folk i fare med sin kraft.

Mænd og kvinder

Der findes vældigt klare retningslinjer for hvordan en kvinde skal være og hvordan en mand skal være. På et tidspunkt bestemt af Mandsrådet (de mænd i byen som varetager de vigtigste beslutninger) får en dreng tilladelse til at rejse Udenfor, for at finde ud af om han er klar til at aflægge Løftet. De allerfleste drenge vender tilbage for at blive mænd efter et års tid. Hvis de ikke vælger at vende tilbage er de som døde for Mofolket.

Det er dog ikke alle drenge der bliver mænd. Hvis rådet efter betænktning anser at nogle af drengene ikke har det der skal til for at aflægge Løftet kan de nægtes at gennemgå mandsritet. De kommer derfor til at leve som en slags mellemting mellem mænd og kvinder. Ofte får de ansvaret for at undervise børnene i Mofolkets skik og brug, da de ikke kan bære noget Ansvar, men ej heller er farlige som kvinderne. Dette sker dog sjældent.

Kvinder gennemgår ikke et år Udenfor, men derimod bruger de året hvor drengene er afsted til at uddanne sig, da de ved dets afslutning skal kunne alt det som en kvinde skal kunne. En del piger forsvinder i løbet af dette år. Nogle flygter fra folket og de strenge regler, andre tager sig af dage når presset bliver for stort og nogle er et år Udenfor, for derefter at vende hjem for at blive mænd. Det er et særsyn, men ikke ukendt for Mofolket, det sker af og til. Den tilbagevendte pige prøves på samme måde som de andre drenge. Hvis det mislykkedes bliver hun tvunget til at være kvinde, men klarer hun udfordringerne vil ingen nogensinde nævne at hun tidligere har været en pige. Eftersom hun aldrig har gennemgået kvinderitet der vækker livskraften og gør hende til kvinde kan hun aldrig blive med barn, men det muliggør også hendes transformation til mand. Hos Mofolket vogter man nidkært over sine døtre, sådan at ikke for mange af dem forsøger at blive mænd, men hvis en pige lykkes i at slippe ud af den strenge bevågenhed og vende tilbage efter et år Udenfor, ses det som tegn på at hun er værdig til at aflægge Løftet og blive mand.

Eftersom kvinder anses for at have den farlige livskraft i sig er det forbudt for dem at benytte sig af noget der kan anvendes som våben, for eksempel knive, økser eller lignende. Selv ved middagsbordet er et det kun mændene der får lov at anvende spisekniv og gaffel af metal, kvinderne forventes at spise med træskeer. Dette gør at der er en klar opdeling af hvem der gør hvad. Ild siges også at være noget kraften i kvinderne drages imod og de bliver derfor heller ikke betroet med optænding af nogen slags. Stearinlys går an, men heller ikke mere end det.

Image-12

Om Mofolkets tro og hvordan vi spiller

Mofolket tror at deres syn på verden er den eneste rigtige og det er meget virkeligt for dem. Sådan kommer vi også til at spille dem, vi kommer til at spille mennesker der tror på livskraften og dens magi. Men det er blot en tro, et kulturelt udtryk. Der kommer ikke til at være nogen magi i scenariet, livskraften er lige så virkelig som for eksempel karma eller auraer. Man tror altså på at det er virkeligt, men det går også an at definere det som en trossag som ikke kan objektiv bekræftes. For Mofolket er det derfor fuldt ud virkeligt, men for antropologerne en ganske eksotisk og primitiv tro.

Om Livskraften
Der findes ingen ude over hendes der vækker pigernes livskraft som ved om en kvindes livskraft er stærk eller svag. Overordnet set er det ikke noget man taler om. Grundinstillingen er at at alle kvinder har potentiale for at være kaotiske, destruktive og farlige. Den eneste som nogensinde udpeges til at være stærk i kraften er den der skal overtage ansvaret med at vække livskraften i pigerne, det sker for at man kan vide hvem Ansvarsbærerens efterfølger skal gifte sig med. Dette gøres diskret og i lukket rum. Selvfølgelig går der rygter om forskellige kvinder og om de er stærke eller svage, men vægten lægges på hvor godt de opfører sig og hvor gode de er til at støtte familiens ære.

Det er altså ikke en statusmarkør at være “stærk”, mere at det kommer til at betyde at en kvinde får ekstremt strikse regler og alles bevågenhed. Ansvarsbæreren “ofrer” sig for byens bedste og gifter sig med den stærkeste kvinde, da han er den eneste der kan tage det ansvar. Kvinden som er stærkest får ikke en højere status af det, men må tværtimod opføre sig endnu mere kontrolleret end de andre kvinder. Den der vinder status på giftermålet er Ansvarsbæreren, hvis han får sin hustru til at opføre sig anstændigt. Det viser at han har megen kontrol og stor ære.

At spekulkere i hvor stærk eller svag en kvinde er, ses som uartigt og ikke noget man gør åbent foran andre. Det som Mofolket dømmer ud fra, er hvordan en kvinde opfører sig, ikke hvad hun føler.

Mulige forklaringer på god opførsel er:

  • Manden har kontrol over sin hustru (og hun giver ham ære)
  • Kvinden er nem at kontrollere (og dermed svag i kraften)
  • Hun er godt opdraget og selvbehersket (og giver dermed ære til sin far)

Mulige forklaringer på dårlig opførsel er:

  • Manden kan ikke styre sin kvinde (sætter spørgsmålstegn ved hans ære)
  • Hun er svær at kontrollere (og stærk i kraften)
  • Hun er dårligt opdraget og ubehersket (sætter spørgsmålstegn ved faderens ære)