Vores fortælling

“Når en dreng bliver mand afgiver han et helligt Løfte – at fra og med nu hjælper han sit folk med at bære Ansvaret. Dette Ansvar kommer han til at bære til han dør. Der findes ingen måder at frasige sig Ansvaret når Løftet er givet. Hele hans liv er nu dedikeret til at se Løftet overholdt. De sociale konsekvenser for en mand der ikke bærer sit Ansvar er hårde og ubarmhjertige. På dagen hvor drengen er blevet mand, bliver han forlovet med en af de nyligt tilblivne kvinder.”

Brudpris er et rollespil der vil undersøge ære og æreskultur, men også drage paralleller og stille spørgsmål ved vores samfund som det ser ud idag. Spillet foregår i en fiktiv verden, i en fiktiv kultur, men med detaljer lånt fra rigtige æreskulturer. Visionen er at alle deltagere skal få sig et indtryk af hvordan en æreskultur kan fungere og føles fra mange forskellige vinkler og perspektiver, både som den der opretholder æren og som den der straffes når den bringes i fare.

“At blive kvinde er et rite som vi ved meget lidt om. Men det som det er lykkedes mig at komme frem til, er at deres tro er at kvinderne gennem ritet får adgang til en kraft som både er det farligste i Mofolkets verdensbillede og det som giver alt liv. At kvinderne efterfølgende ikke får lov til at være uden en mands beskyttelse og ansvarstagen, gør at forlovelserne ordnes allerede dagen efter, således at så lidt tid som muligt skal gå mens kvinderne er ukontrollerede og derfor til fare for alle.”

Uddrag fra “Mofolket – en analyse og antropologisk studie” af Ethan Rickman

Image-7

Vores fortælling

Mofolket tror at evnen til at skabe liv også er en farlig kraft. En kraft som risikerer at ødelægge alt hvad de har kært, hvis ikke den kontrolleres. Livskraften er et tveægget sværd: Uden den ingen forplantning, intet Mofolk, men ukontrolleret resulterer den i katastrofe og undergang. Kraften findes hos kvinderne og må holdes under strengt opsyn og kontrol. Når en pige bliver kvinde får hun adgang til den farlige kraft og bliver samme øjeblik til fare for hele Mofolkets overlevelse. Nogen må tage ansvar for hende. Traditionerne kræver at hun indlemmes under en mands magt kort tid derefter. Det er hans ansvar at se til at hun opfører sig ufarligt. At hendes kraft anvendes til at give liv og sikre folkets videre liv. Uden opsyn bliver kraften destruktiv og kaotisk.

Sikre tegn på at kvinden er på grænsen til at blive farlig for alle: Humørsvingninger, vredes- eller følelsesudbrud.

En mand som ikke kan holde sin kvinde under kontrol er uden ære og har ikke opretholdt sit ansvar som mand. Han har sat hele sit folks sikkerhed i fare.

Derfor findes Æren, Løftet og Ansvaret. Når en dreng bliver mand afgiver han Løftet, det som binder ham til hans Ansvar som mand. Det som gør ham til mand. Æren er det som hjælper ham til at gøre det som må gøres, for alles bedste.

“Hvordan kvinderne oplever deres livssituation er umuligt at afgøre. Det er mig ikke tillads at tale med dem i enerum. Al min vågne tid tilbringes i mændenes selskab. Når kvinder får lov at deltage er de stiltiende, spage og underdanige. Hvad kvinderne taler om når de er alene sammen og ikke presset af mændenes krav og blikke er umuligt at afgøre og noget jeg nogensinde kommer til at opleve, til min store bedrøvelse. Der findes tilfælde hvor kvinderne er alene, hvilket jeg tolker som frirum for dem, hvor de kan være sig selv uden at forstille sig. Men det vil kræve en kvindelig antropolog for at få adgang til disse hemmelige rum. Jeg spørger mændene om kvindernes rite når en pige bliver kvinde. De rører nervøst på sig. Det er ikke noget jeg bør spørge til.

“Det bliver som en besættelse for mig. Mokvinderne. Jeg er nødt til at finde ud af hvad de tænker bag deres sænkede blikke.”

Uddrag fra “Mofolket – en analyse og antropologisk studie” af Ethan Rickman

Image-9

Spillet

Når scenariet begynder har byens drenge været afsted i et år Udenfor. Alle venter spændt på deres tilbagekomst. Fra nabobyen er der ankommet familier med piger som er klar til at blive kvinder og siden giftes bort. Forventningerne til de ventede drengene er høje. I løbet af året udenfor skal de have besluttet at rejse tilbage til byen for at blive mænd og afgive Løftet.

For kvinderne er dette både sorgens og glædens højtid. Nogle kommer til at miste døtre for evigt. Nogle kommer til at få ventede sønner hjem. Nogle kommer til at få deres liv vendt på hovedet og blive givet bort til mænd de endnu ikke kender.